1 Baggrund og rammer
1.1 Virksomhedsprogram
Grønlands Statistiks første virksomhedsprogram blev vedtaget i 2015. Nær-værende udgivelse er det ottende virksomhedsprogram. Programmet bevarer temaerne i virksomhedsprogrammet, men opdaterer beskrivelserne med ny viden.
Virksomhedsprogrammet udspringer af en ambition om, at Grønlands Statistiks udviklingsplaner for en længere årrække gøres tilgængelige for offentligheden. Grønlands Statistiks årsberetning har tidligere indeholdt et fremadskuende afsnit. Virksomhedsprogrammet er imidlertid langt mere detaljeret end de planer, der tidligere har været udgivet i årsberetningen. Samtidig med at virksomhedsprogrammet blev introduceret, valgte Grønlands Statistik at reducere omfanget af årsberetningen.
Virksomhedsprogrammet er en rullende 4-årig plan, der hvert år tages op til revision i Grønlands Statistiks bestyrelse og udmøntes i de årlige udgivelses-planer. Ved de kommende revisioner skal blandt andet digitaliserings-strategien og grunddataprogrammet yderligere konkretiseres, så betydningen for Grønlands Statistik på konkrete statistikområder bedre kan inddrages i planlægningen.
Grønlands Statistik er den centrale myndighed for officiel statistik i Grønland. Grønlands Statistik har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyser af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger, planlægning og samfundsvidenskabelig forskning.
Grønlands Statistik er organisatorisk placeret under Departementet for Finanser og Ligestilling. Styreformen for Grønlands Statistik er dog anderledes end for de øvrige styrelser under Departementet. Det overordnede ansvar for Grønlands Statistik varetages af en bestyrelse, der består af fem medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Den daglige ledelse varetages af statistikchefen, som tillige repræsenterer institutionen udadtil.
Hovedopgaverne for Grønlands Statistik fremgår af Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik med senere ændringer.
I henhold til loven indsamler, bearbejder og offentliggør Grønlands Statistik statistiske oplysninger om samfundsforhold i Grønland. Grønlands Statistik kan desuden mod betaling påtage sig indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger. Endelig varetager Grønlands Statistik opgaver vedrørende internationalt statistisk samarbejde.
Bestyrelsens opgaver, som fremgår af Statistikloven, er at:
· Varetage det overordnede ansvar for Grønlands Statistik.
· Udarbejde forslag til samordning af offentlig statistik.
· Påse, at Grønlands Statistik arbejder i overensstemmelse med formålsbestemmelserne.
· Godkende Grønlands Statistiks langsigtede planlægning af indsats-områderne.
· Godkende Grønlands Statistiks arbejdsplaner.
· Afgive en årlig beretning om institutionens virksomhed til Naalakkersuisut.
1.3 FNs principper for officiel statistik
Grønlands Statistik arbejder efter FNs principper for officiel statistik. Det indebærer bl.a. at:
· Statistikkerne stilles til rådighed for offentligheden på et upartisk grundlag.
· Der præsenteres information om datakilder, metoder og fremgangsmåder for statistikken i overensstemmelse med videnskabelige normer.
· Personoplysninger indsamlet af de statistiske institutioner til statistisk bearbejdning, hvad enten de kan henføres til fysiske eller juridiske personer, skal behandles fortroligt og må udelukkende anvendes til statistiske formål.
· De statistiske institutioner i hvert enkelt land anvender internationale begreber, klassifikationer og metoder, hvilket fremmer sammenhængen og effektiviteten i de statistiske systemer på alle niveauer.
2 Tværgående indsatsområder
2.1 Dokumentation og metode
Grønlands Statistik arbejder for en bedre og mere ensartet dokumentation af de forskellige statistikområder. På hjemmesiden www.stat.gl skal det på alle statistikområder være muligt at finde oplysninger om metode, klassifikation/nomenklatur, kilder, variable og forklaring af centrale begreber for Grønlands Statistiks udgivelser. For alle centrale statistikregistre skal der offentliggøres en oversigt over de variable, som registeret indeholder, bl.a. med henblik på at registrene i højere grad kan bruges til forskning. I første omgang arbejdes der med registre på personområdet.
Grønlands Statistik modtager betaling fra NordForsk for at deltage i et projekt, som har til formål at styrke den fælles nordiske registerforskning. En afledt gevinst af projektet er en ramme til i fremtiden at sikre bedre dokumentation af Grønlands Statistiks registre.
Grønlands Statistik bruger samme adgang til dokumentation af registre som kendt fra statistikbanken. Flere statistikområder er allerede dokumenteret. Efterhånden som dokumentationen dækker flere statistikområder, vil Grønlands Statistik styrke kommunikationen for at gøre opmærksom på dette nye tilbud.
Forbedret dokumentation er også en forudsætning for at statistikker, som i en årrække er udarbejdet af samme medarbejder senere kan overtages af andre.
Naalakkersuisut vedtog i 2014 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som senest er blevet opdateret for perioden 2018-2021. I forbindelse med implementering af de konkrete projekter vil Grønlands Statistik formodentlig opleve et øget arbejdspres. På længere sigt er der imidlertid flere elementer i strategien, som kan give Grønlands Statistik nye muligheder.
Digitaliseringsstrategien betyder bedre grunddata om personer (CPR), virksomheder (CVR), bygninger samt geografiske data (for eksempel adresseoplysninger). For Grønlands Statistik kan bedre grunddata betyde et kvalitetsløft i mange statistikker, ligesom der kan blive mulighed for at lave en boligstatistik. Desuden må det forventes, at Grønlands Statistik på sigt skal bruge færre ressourcer til at rense data.
Digitaliseringsstrategien har medført en ny lovgivning om persondata, som har bragt den grønlandske lovgivning tættere på de bestemmelser, der i dag er i den danske persondatalov.
På længere sigt forventer Grønlands Statistik, at den øgede digitalisering kan give Grønlands Statistik nye muligheder, når de eksisterende statistikker kan laves med udgangspunkt i mere ensartede registreringer, og der introduceres systematiske og ensartede registreringer på nye områder, jf. i øvrigt afsnit 2.3 nedenfor.
2.3 Opbygning og forbedring af administrative registre
At Grønlands Statistik er Grønlands officielle statistikkontor betyder ikke, at Grønlands Statistik producerer alle statistikker fra indsamling af data til de færdige tabeller. Ligesom andre landes statistikkontorer er Grønlands Statistik afhængig af data produceret af andre myndigheder, virksomheder og organisationer. For langt de fleste statistikker gælder, at Grønlands Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistikker på basis af data med udgangspunkt i registre, som er opbygget af offentlige myndigheder til administrative formål.
Det er Grønlands Statistiks vurdering, at statistikker på baggrund af centrale oplysninger i registre, som anvendes til administrative formål, giver de mest retvisende statistikker, da oplysningerne i registrene løbende kontrolleres af de ansvarlige myndigheder og i mange tilfælde også af de indberettende personer eller virksomheder. Samtidig er det væsentligt billigere at udarbejde statistikker på baggrund af administrative registre end at indsamle data hos virksomheder og personer, idet Grønlands Statistik ikke skal anvende ressourcer på at indsamle data, og det sikres, at oplysningerne indberettes på en ensartet form. Endelig kan opbygning og systematisk brug af administrative registre også medvirke til effektiviseringer hos den ansvarlige administrative myndighed.
I forlængelse af ovenstående er det Grønlands Statistiks indstilling, at der fremover i samarbejde med centraladministrationen og kommunerne bør satses på, at nye statistikker baseret på data fra det offentlige udarbejdes med udgangspunkt i systematiske registreringer i tilknytning til sagsbehandlingen.
Generelt skal det sikres, at offentlige myndigheder, der opbygger administrative registre, konsulterer Grønlands Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, således at det sikres, at registrene opbygges hensigtsmæssigt og også er egnet til statistik. Forpligtigelsen til at indberette opbygning og ændring af registre til Grønlands Statistik er allerede indskrevet i statistikloven, men Grønlands Statistik vil i højere grad være udfarende med henblik på at gøre opmærksom på dette.
Det omfattende materiale, som Grønlands Statistik ligger inde med, giver mulighed for at tilbyde en række løsninger mod betaling. Betalingsopgaverne adskiller sig typisk fra den gratis, offentlige produktion ved enten at være mere detaljerede, indeholde andre kombinationer af data eller decideret være tilpasset den enkelte kundes behov. Begrundelsen for, at der skal betales, er ofte, at Grønlands Statistik kun har fejlsøgt oplysninger til at være retvisende på det niveau, hvor de offentliggøres. At anvende data på mere detaljeret niveau kræver yderligere behandling og fejlsøgning, som der tages betaling for.
Grønlands Statistik vil i fremtiden fortsat løse opgaver mod betaling i det omfang, det er foreneligt med arbejdet med basisstatistikken, samt i det omfang de fornødne personaleressourcer er til rådighed. Grønlands Statistik vil ikke aktivt forsøge at sælge flere opgaver og anser det ikke ubetinget som en succes, hvis mængden af betalte opgaver øges. Grønlands Statistik er i et vist omfang med til selv at udhule det fremadrettede forretningsgrundlag for rekvirerede opgaver ved at øge detaljeringsgraden i statistikbanktabellerne og ved at indarbejde opgørelser, der ofte efterspørges, i den statistikproduktion, der dækkes af finanslovsbevillingen.
Grønlands Statistik vil søge at begrænse rekvirerede opgaver til udelukkende at være tabeller på baggrund af registerkørsler. I det omfang kunder ønsker undersøgelser baseret på interviews, kan Grønlands Statistik efter godkendelse fra Datatilsynet bidrage med udtræk fra befolkningsregisteret til brug for stikprøverne. Som udgangspunkt gennemfører Grønlands Statistik ikke selv interviews, men vil i visse tilfælde kunne anvende interviews fra grønlandske eller danske intervieworganisationer.
Centraladministrationen og kommunerne anvender ofte eksterne konsulenter og forskere til at udarbejde rapporter og analyser, hvor Grønlands Statistiks opgørelser er centrale kilder. Efter konsulenterne har fået tildelt en opgave, bestiller de ofte særkørsler hos Grønlands Statistik eller køber adgang til pseudoanonymiserede data til egne analyser på Grønlands Statistiks server.
Grønlands Statistik vil søge at øge opmærksomheden på, at Grønlands Statistik med fordel kan konsulteres, inden eksterne konsulenter hyres til at lave analyser og rapporter med statistisk indhold. Grønlands Statistik er af den opfattelse, at nogle af ovennævnte rapporter og analyser kan laves med et mindre ressourceforbrug. Grønlands Statistik kan således være behjælpelig med at vurdere, hvilke tal der allerede findes i Statistikbanken, hvilke opgørelser der kan dannes fra eksisterende registre med en relativ lille arbejdsindsats, og hvilke der kræver en større arbejdsindsats i form af samkøring af datasæt eller indhentning af nye oplysninger.
Grønlands Statistik anvender så vidt muligt internationale begreber, klassifikationer og metoder, når der udarbejdes statistikker. I nogle tilfælde er disse statistikker ikke præcist det, der efterspørges af de personer, der arbejder med et fagområde i dagligdagen - eksempelvis i centraladministration eller kommunernes administration. Ofte efterspørges eksempelvis opgørelse af tømrere uddannet fra Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut fremfor det internationale begreb ”personer med erhvervsuddannelse indenfor ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion”.
Grønlands Statistik er i dialog med de relevante myndigheder med henblik på, at Grønlands Statistik kan udarbejde administrative opgørelser. Det er særligt relevant indenfor områder, hvor administrative opgørelser relativt nemt kan udarbejdes ud fra de registre, som Grønlands Statistik allerede har opbygget. Det gælder eksempelvis områder indenfor offentlige finanser og lønninger samt arbejdsmarkeds- og undervisningsområdet. En forudsætning for Grønlands Statistik er, at der følger økonomiske ressourcer med, og at Grønlands Statistiks krav til datasikkerhed og datafortrolighed ikke kompromitteres.
Hovedparten af statistikkerne på grundskoleområdet udarbejdes i dag af Uddannelsesstyrelsen, mens uddannelsesstatistik for andre områder udarbejdes af Grønlands Statistik. Med den øgede fokus på forløbsanalyser f.eks. i forbindelse med opgørelser af ungemålgruppen, er det væsentligt, at der sker en tæt koordinering mellem Grønlands Statistik og Uddannelsesstyrelsen.
Grønland Statistik vil i højere grad anvende kortere publikationer med fokus på interessante udviklinger i tallene. Dokumentation og metodebeskrivelser flyttes samtidig fra publikationer til relevante afsnit på hjemmesiden. De kortere publikationer skal indeholde links til mere detaljerede opgørelser i statistikbanken.
Forkortelse af publikationerne gennemføres både for at sikre større interesse for statistikken og for at mindske ressourceforbruget til oversættelse. Dermed kan medarbejderne også i højere grad fokusere på at øge omfanget og forbedre kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige i Statistikbanken.
I tilknytning til publikationer udsendes der ofte en pressemeddelelse. Grønlands Statistik vil fremadrettet - i forbindelse med den enkelte udgivelse - vurdere, om det er hensigtsmæssigt med en pressemeddelelse. En pressemeddelelse forudsætter en væsentlig nyhedsværdi i nye statistikker og skal udformes, så medierne direkte kan citere pressemeddelelsen.
I forbindelse med denne yderligere satsning på statistikbanken som den primære formidlingskanal er der behov for en opprioritering af kursus-indsatsen for brugere. Grønlands Statistik vil løbende tilbyde kurser for såvel studerende, personer, der anvender statistik professionelt, som den almindelige borger. Opmuntret af det stadig hurtigere og billigere internet vil Grønlands Statistik forsøge at supplere de udbudte kurser med instruktionsfilm. Film som produceres, skal kunne vedligeholdes af medarbejderstaben, hvorfor der vil lægges større vægt på indhold frem for præsentation.
IT-medarbejdere kan hente data i statistikbanken og genbruge data i programmer, fx apps til mobiltelefoner, særlige grafiske præsentationer på hjemmesider osv. Data er åbnet for alle brugere ved at give adgang til et API (application programming interface). Grønlands Statistik bruger det svenske statistikkontors udgave af API, fordi den kan fungere direkte i forbindelse med statistikbanken.
Turismehjemmesiden www.tourismstat.gl er siden 2015 blevet løbende opdateret ved brug af APIet. Grønlands Statistik udnytter desuden selv disse muligheder både med henblik på at forbedre egne grafiske præsentationer, men også for at opnå erfaring, som kan danne grundlag for eksempler til og dialog med interesserede brugere. Den programkode, der anvendes på Grønlands Statistiks egen hjemmeside, er gratis tilgængelig for offentligheden med henblik på at tilskynde statistikbrugerne til at udnytte API’ens muligheder.
Mulighederne for en programmeringsmæssig tilgang til datavisualisering planlægges suppleret med forsøg med let tilgængelige grafiske fremstillinger (infografik), bl.a. for at skabe større interesse for Grønlands Statistiks opdateringer på Facebook. Dette arbejde er en oplagt mulighed for at høste erfaringer med brugen af R; et open-source programmeringssprog med anerkendte udvidelser til datavisualisering.
Grønlands Statistiks præsentation af FN’s verdensmål (www.stat.gl/VMD) er dannet ved at hente talgrundlaget med API’et fra Statistikbanken og efterbehandle dette med kode i R. Kildekoden kan hentes frem for hvert verdensmål som dokumentation og efterprøvelse.
Statistikbanken bruges i dag primært til at formidle adgang til de statistikker, som Grønlands Statistik selv producerer. Herudover indeholder Statistik-banken enkelte statistikker, som uden datakontrol fra Grønlands Statistik lægges i banken - eksempelvis tal fra Embedsdyrlægen og Landslægeembedet.
Grønlands Statistiks ambition er, at flere institutioner benytter Statistik-banken, således at Grønlands Statistiks hjemmeside i endnu højere grad bliver den centrale hjemmeside for data om Grønland. Forudsætningen for at benytte Statistikbanken som formidlingskanal er, at leverandørerne lever op til visse standarder for kvalitet og uafhængighed, at tabellerne indeholder en tydelig kildeangivelse, og at der er tale om tabeller, som opdateres løbende, minimum en gang om året.
Med inspiration fra det finske statistikkontor har Grønlands Statistik udviklet makroer, der letter arbejdet med at danne statistiktabeller. Fra 2021 er disse taget i brug til også at dokumentere de statistiske grundregistre og medvirke til at ensarte variabler og beskrivelser på tværs af statistikområder.
2.7 Adgang til anonymiserede eller pseudoanonymiserede mikrodata
Grønlands Statistiks formidling af oplysninger på person- og virksomheds-niveau (= mikrodata) er begrænset af persondataloven og statistikloven, som fastsætter, at oplysninger om enkeltpersoner eller enkelte virksomheder, som Grønlands Statistik modtager, ikke må videregives til andre.
Grønlands Statistik kan tillade personer, der ikke er ansat i Grønlands Statistik, at lave tabeller og analyser på Grønlands Statistiks pseudo-anonymiserede mikrodata. At data er pseudoanonymiseret betyder, at personnummer, adresse og andet, der umiddelbart identificerer en person, er fjernet eller erstattet med løbenumre. Pseudoanonymiserede data er ikke nødvendigvis helt anonyme, fordi det i et datasæt nogle gange er muligt at finde oplysninger om enkeltpersoner ved bagvejsidentifikation. Det kan eksempelvis i et datasæt være muligt at gætte oplysninger om en persons indkomst ud fra oplysninger om personens alder, uddannelse, civilstand, antal børn, bopæl mv. - især for personer med højere indkomst end gennemsnitsindkomst i området.
Statistikloven og den tilhørende datafortrolighedspolitik tillader kun adgang til pseudoanonymiserede data i forbindelse med forskning(forskningsserver) og lovforberedende arbejde (lovmodelserver). De nærmere betingelser for adgang til data er beskrevet i Grønlands Statistiks datafortrolighedspolitik. Adgang til pseudoanonymiserede mikrodata stilles til rådighed gennem en ekstern elektronisk adgang til Grønlands Statistiks server. Der gives adgang til data fra egen arbejdsplads over internettet og under særlige vilkår. Et af vilkårene er, at Grønlands Statistik overvåger de tabeller, der dannes, og som efterfølgende hentes fra Grønlands Statistiks server.
Ca. 20 pct. af hjemmesidens brugere kommer fra lande uden for Grønland og Danmark. De høje tal indikerer, at interessen for Grønlands Statistiks arbejde også er stor i andre lande. Siden 2019 er Grønland i tal udgivet årligt på grønlandsk, dansk samt engelsk, og tabellerne i statistikbanken bliver også udgivet på engelsk, men der er utvivlsomt et behov for yderligere udgivelser på engelsk.
Det er en udfordring for oversættere og læsere af statistikker på grønlandsk, at mange grønlandske termer bliver dannet fra oversættelse til oversættelse. En dansk term i en tekst kan være oversat med beskrivelser på grønlandsk og kan være oversat på flere forskellige måder i samme tekst. For at afhjælpe problemet er Grønlands Statistik startet med at standardisere grønlandske termer ved at samle begreber ind fra forskellige statistikker. De termer, som Grønlands Statistik indsamler, kan på længere sigt indgå i sprogsekretariatets database.
Fra 2018 er Statistisk Årbog sammenlagt med Greenland in Figures. Greenland in Figures bliver fremadrettet en række tabeller, som suppleres med korte tekster på 3 sprog, som genbruges på hjemmesiden.
Omlægningen af årbogen til en tabelsamling skyldes et ønske om at begrænse omfanget af oversættelser i takt med det stigende antal udgivelser. Samtidig er det Grønlands Statistiks vurdering, at brugerne i dag i høj grad har muligheder for at finde oplysninger, der svarer til de samfundsbeskrivende afsnit om lovgivning mv. på internettet f.eks. www.sullissivik.gl (socialområdet), www.peqqik.gl (sundhedsområdet), www.aka.gl (ind-komster), www.asiaq.gl (klima) mv.
Fra 2019 udkom Greenland in Figures også på grønlandsk (Kalaallit Nunaanni kisitsisit) og dansk (Grønland i tal ). Igen er der fokus på, at tekstafsnit fra udgivelsen kan genbruges på hjemmesiden.
2.10 Surveys og alternative kilder til statistik
Nationale statistikkontorer baserer traditionelt deres statistikker på udtræk fra administrative registre og fra surveys blandt personer og virksomheder. Grønlands Statistik bruger dog næsten udelukkende administrative registre.
Grønlands Statistik har ikke planer om at anvende surveys til løbende statistikker. Der er imidlertid behov for, at Grønlands Statistik kan servicere forskere mv., der ønsker at gennemføre surveys med vejledning og en række services i form af stikprøveudtræk, registerbaseret analyse af bortfald og opregning mv. Det er i første omgang planen at oprette et vejledende afsnit om surveys på Grønlands Statistiks hjemmeside.
Som en del af den globale fokus på big data er statistikkontorerne i andre dele af verden begyndt at fokusere på andre kilder til statistik. Grønlands Statistik vil i de kommende år søge at udvide erfaringerne med at bruge alternative datakilder. Butikkernes stregkoder, hvor salget på enkelte varegrupper registreres, kan eksempelvis medvirke til at forbedre vægtfordelingen i forbrugerprisindekset og delvis erstatte forbrugsundersøgelser i nationalregnskabet. Data om telefonforbrug kan anvendes til at estimere fordelingen på nationaliteter, der besøger Grønland. Forsøgene med alternative datakilder skal så vidt muligt ske i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og bl.a. bruges til at høste erfaringer til kommende revisioner af statistiklovgivningen.
2.11 Indberetninger til internationale organisationer
Grønlands Statistik indberetter løbende til organisationer under FN og en række andre internationale organisationer. Grønlands Statistik indberetter data fra statistikker, der allerede laves, mens der kun i meget begrænset omfang udarbejdes særskilte opgørelser. Grønlands Statistik modtager betaling for indberetninger til Nordisk Råds statistikbank, men indberetter også på dette område overvejende data fra statistikker, der i forvejen udarbejdes.
Grønlands Statistik mødes løbende af ønsker om nye statistikker, indikatorer eller nye opgørelsesformer primært i tilknytning til departementernes deltagelse i internationalt samarbejde. Ønsker til nye opgørelser i forbindelse med internationalt samarbejde indgår i bestyrelsens prioriteringer af de økonomiske og personalemæssige ressourcer på lige fod med ønsker, der udspringer af lokale ønsker. Grønlands Statistik anvender i forvejen, så vidt det er muligt, internationale begreber, klassifikationer og metoder, når der udarbejdes statistikker, således at der er mulighed for internationale sammenligninger.
2.12 FNs verdensmål
Grønlands Statistiks opgaver i forbindelse med opfølgning på verdensmålene er ikke endeligt fastlagt. En langsigtet prioritering og plan for Grønlands Statistiks arbejde kan først vedtages efter Naalakkersuisut har vedtaget en handlingsplan for de 17 mål. Når der foreligger en handlingsplan fra Naalakkersuisut vil Grønlands Statistik vurdere, om der skal ændres i prioriteringen af de statistikker, der udarbejdes for at følge op på verdensmålene.
FN har udpeget mere end 200 globale indikatorer, som udgangspunkt for den statistiske opfølgning på verdensmålene. En del af de globale indikatorer er imidlertid ikke relevante for Grønland, eller det er ikke muligt at skaffe de relevante data. For en række indikatorer gælder det, at FN endnu ikke har fastlagt en metode til at udarbejde indikatoren, eller at indikatoren ikke er baseret på statistik, men i højere grad på en rapportering om landenes lovgivning (f.eks. ligestilling). Udgangspunktet er fortsat, at bevillingen til Grønlands Statistik skal anvendes til at udvikle de statistikker, der har den største relevans for Grønland.
Grønlands Statistik stræber efter gradvist at dække flere globale indikatorer, men fokus er primært på nationale indikatorer. Nationale indikatorer medvirker til, at Grønland hurtigere kan måle udviklingen mod verdensmålene. De administrative udgifter begrænses, og der sikres fokus på områder, der er særligt relevante for Grønland. Ulempen ved nationale indikatorer er, at det kan være sværere at sammenligne Grønland med andre lande.
For et lille nationalt statistikkontor som Grønlands Statistik er der ikke ressourcer til at følge metodeudviklingen på alle de globale indikatorer og systematisk indberette til de relevante organisationer under FN.
Centralt i Grønlands Statistiks arbejde med verdensmålene er den oversigt over verdensmålsindikatorer, der ligger på Grønlands Statistiks hjemmeside, www.stat.gl. Oversigten er en lettilgængelig bruttoliste over eksisterende globale og nationale indikatorer, som udarbejdes af Grønlands Statistik, eller formidles gennem Grønlands Statistiks Statistikbank. Målgruppen for oversigten er alle, der ønsker at arbejde med verdensmålene. Naalakkersuisut, kommuner, virksomheder, foreninger mv. kan således fra bruttolisten vælge de indikatorer, som er relevante for de pågældende organisationers handleplaner.
Grønlands Statistik arbejder løbende med at supplere listen over indikatorer f.eks. ved at eksisterende statistikker og planlagte statistikker sættes ind i SDG-rammen. Der arbejdes i øvrigt med at udvide listen med udgangspunkt i nedenstående principper.
Der skal særlig fokus på at udvikle indikatorer for de af verdensmålene, hvor der i dag er få eller ingen tilgængelige indikatorer. Indenfor miljøområdet prioriteres det at udarbejde indikatorer for fiskeriets bæredygtighed og for håndtering af affald.
Rådata til Grønlands Statistiks eksisterende produktion hentes i stor udstrækning fra administrative registre i det offentlige. Det er derfor oplagt fremadrettet at have fokus på, hvad der kan hentes fra planlagte IT-systemer, og hvad der er af uudnyttede muligheder i de eksisterende IT-systemer. På socialområdet er der planlagt et sagsstyringssystem, som i første omgang introduceres på børneområdet. Det betyder bedre mulighed for at følge underretninger til de sociale myndigheder og eventuelle efterfølgende anbringelser. Indenfor kriminalområdet skal det undersøges, om det er muligt at udnytte oplysninger om ofre for kriminalitet til en systematisk statistik.
Naalakkersuisuts initiativer f.eks. i form af redegørelser og ny lovgivning kan ofte bruges som afsæt for nye statistikker.. Eksempelvis kan arbejdet med indikatorer til den fælles grønlandsk-danske arbejdsgruppe om udsatte børn genbruges i verdensmålssammenhæng.
Som grundlag for analyser af den grønlandske økonomi arbejdes der med en samordning og tilhørende kvalitetsløft af de centrale erhvervsstatistikker og økonomiske statistikker. Det er bl.a. nødvendigt i forbindelse med det aktuelle samarbejde med DREAM om opbygning af økonomiske modeller og fiskerikommissionens ønsker om flere analysemuligheder for fiskeriet. Planerne skal ses i sammenhæng med verdensmål 17, som understreger vigtigheden af det datamæssigt grundlag til samordning af forskellige initiativer for at nå verdensmålene.
Nedenfor oplistes, hvilke indikatorer der arbejdes på at udvikle, bl.a. med afsæt i ovenstående principper:
· SDG 3: Sundhed og trivsel
· Sengedage
· Personer med handicap
· SDG 9: Industri, innovation og infrastruktur
· Adgang til højhastighedsinternet fordelt på lokaliteter
· SDG 10 Mindre ulighed
· Pensionsstatistik
· SDG 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
· Affaldshåndtering fordelt på lokaliteter
· SDG 14 Livet i havet:
· Økologisk bæredygtigt fiskeri og fangst
· SDG 16 Fred, Retfærdighed og stærke institutioner
· Børneanbringelser og underretninger
· Ofre for anmeldt kriminalitet
· SDG 17 Partnerskab for handling – Sammenhængende analyseapparat
· Inklusion af selskabssektor i offentlige finanser
· Betalingsbalance
· Satellitregnskab fiskeri
3 Enkelte statistikområder
3.1 Baggrund for bestyrelsens prioriteringer
I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.
Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.
3.2 Udvikling indenfor de nærmest kommende år
Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af de kommende år.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7. Mange af udviklingsprojekterne forudsætter udvikling af nye IT-systemer og samarbejde med andre myndigheder. Erfaringsmæssigt vil en del af projekterne blive forsinket, og det er hensigtsmæssigt at arbejde med en større bruttoliste af projekter.
Grønlands Statistik vil gennemføre en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.
I dag omfatter statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give indtryk af en økonomi, der fremstår langt stærkere, end den reelt er. Inkludering af den offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke til et totalt og retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.
Der sigtes mod en statistik om sygehusbenyttelse i stil med den tilsvarende statistik fra Danmarks Statistik. Statistikken vil i første omgang indeholde oplysninger om eksempelvis antal udskrivninger, afdeling, antal sengedage, patienternes alder og køn fra sygehuse i Grønland. På længere sigt er det hensigten at inddrage antal konsultationer, udskrivningsdiagnose samt oplysninger om aktiviteter udenfor Grønland, men oplysningerne er i øjeblikket ikke fuldstændige. Oplysningerne om sygehusbenyttelse kan kombineres med socioøkonomiske data, som fx uddannelse, indkomst, uddannelse, beskæftigelse, familiestatus mm.
Grønlands Statistik er i dialog med Selvstyrets overenskomstafdeling om mulighederne for at lave lønstatistik for det offentlige. En statistik vil dels have generel interesse og dels kunne bruges som et fælles udgangspunkt for overenskomstparterne ifm. forhandlinger. Der startes på et projekt med DJØF-området og SIK-området, hvorefter der skal tages stilling til eventuelt at gå videre.
I forlængelse af revision af indkomststatistikken er der indledt en revision af beskæftigelsesstatistikken. Der skal bl.a. kigges på hvordan selvstændige og personer på barsel indgår.
Som udvidelse arbejdes der på en opdeling af beskæftigede i lønmodtagere og selvstændige, en opdeling af offentligt ansatte på sektorer og en opgørelse af beskæftigede for personer, der ikke er fastboende.
Opgørelserne over beskæftigede i henholdsvis beskæftigelsesstatistikken, offentligt ansatte og nationalregnskabet skal koordineres, således at det er lettere at få overblik over forskelle mellem opgørelserne i de forskellige statistikker. Desuden skal inddelinger i alder, geografi mv. koordineres.
Fra 2020 er Grønlands Statistiks standardudtræk fra folkeregisteret udvidet i forbindelse med overgang til opdatering via Datafordeleren. Det betyder, at der offentliggøres løbende kvartalsvis statistik om vielser og skilsmisser efter 2018. Der modtages endvidere data om adoptioner, men pga. det lille antal er udgivelsesform endnu ikke fastlagt.
I de kommende år fokuseres der på afledte demografiske indikatorer eksempelvis dødelighed og fertilitet, hvor især metodedokumentation skal forbedres. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med befolkningsfremskrivningerne, som baseres på de samme beregninger.
3.8 Børn anbragt udenfor hjemmet
Det er hensigten at arbejde mod en samlet statistik for børn placeret udenfor hjemmet.
Grønlands Statistik udarbejder allerede en opgørelse over beboere på selvstyrets B&U-institutioner og børn i almindelig familiepleje. Disse oplysninger skal fremadrettet suppleres med oplysninger om beboere på kommunale institutioner, selvejende institutioner og i professionel familiepleje. Kilderne er økonomiske oplysninger fra administrative systemer, herunder et planlagt ESDH-system på børne- og ungeområdet. ESDH-systemer er taget i brug i Sermersooq og udrulles i 2022 til de øvrige kommuner. Det skal undersøges om ESDH-systemet også kan bruges til at udarbejde opgørelser over antallet af underretninger.
Grønlands Statistik har i 2020 i forbindelse med Naalakkersuisuts arbejde med en handicapredegørelse medvirket til at indhente og systematisere en række opgørelser om personer med handicap. Disse personer er registeret i kommunerne, fordi de har modtaget hjælp efter handicaplovgivningen. I den forbindelse er der udgivet en række statistikbanktabeller med tilhørende metodebeskrivelse.
Grønlands Statistik er i dialog med Naalakkersuisut om at fortsætte indsamlingen af oplysninger om personer med handicap med henblik på årlige udgivelser. Det er ambitionen, at opgørelserne over typer af handicaps efterhånden kan udvides med opgørelser over hjælpeforanstaltninger.
Grønlands Statistik udgiver statistikker om udenrigspassagerer, krydstogtpassagerer og overnatninger på hoteller mv.
Metodebeskrivelsen i overnatningsstatistikken skal forbedres med en tydeligere afgrænsning af, hvilke typer overnatningsfaciliteter der inkluderes i statistikken. Hvordan defineres et hotel/vandrehjem eksempelvis i modsætning til indkvartering. Med udgangspunkt i definitionen skal det angives, hvor stor en andel af den samlede kapacitet, der modtages indberetninger fra, og som derfor indgår i statistikken.
Desuden skal det ved samarbejde med turisterhvervet sikres, at Grønlands Statistik har kendskab til nye overnatningssteder, når de åbner.
Det skal undersøges, om det er muligt at offentliggøre tal for indenrigstrafikken med fly og skib uden at komme i konflikt med Statistiklovens bestemmelser om identifikation af enkelte virksomheder.
3.11 Betalingsbalanceog udenrigshandel
Grønlands Statistik udgiver i dag en udenrigshandelsstatistik, som omfatter import og eksport af varer. En betalingsbalancestatistik indeholder oplysninger om denne varehandel, men en betalingsbalance indeholder også information om øvrige økonomiske bevægelser mellem Grønland og udlandet eksempelvis handel med tjenester, optagelse af udlandslån, betaling af renter, udenlandske investeringer i Grønland, grønlandske investeringer i udlandet, grønlandsk pensionsopsparing i udlandet mv. En betalingsbalance er også en forudsætning for at kunne beregne en række en række vigtige makrostørrelser såsom disponibel BNI. Disponibel BNI anses for at være et bedre mål for den grønlandske levestandard end BNP, når der skal sammenlignes med levestandarden i andre lande. Årsagen hertil er BNI udover værdien af den grønlandske produktion (BNP) også indeholder indkomster i form af ensidige overførsler fra udlandet såsom bloktilskud fra Danmark og uddannelsestilskud fra EU.
Opbygning af et system for betalingsbalance bliver et af de projekter, der finansieres delvist fra verdensmålsmidlerne. Grønlands Statistik har i længere tid indsamlet materiale til en betalingsbalance, men har behov for bistand til at validere, fejlsøge samt afdække yderligere oplysninger, der skal indsamles for at opstille en betalingsbalance i henhold til internationale retningslinjer.
Grønlands samhandel med omverdenen har i de seneste år ændret karakter. Tidligere foregik næsten al varehandel gennem Ålborg. I dag foregår varehandel også ad andre kanaler, internethandel, chartrede fartøjer, der fisker på grønlandske licenser og lander i udenlandske havne mv.
De to store grønlandske fiskerikoncerner virker i både Grønland og Danmark. Meget af deres udenrigshandel foregår derfor internt i koncernerne, hvor varer ofte flyttes inden for koncernen, før der er indgået aftale om salg ud af koncernen. Det er en udfordring både i forbindelse med at fastsætte en eksportpris og med at fastslå modtagerlandet.
I forbindelse med arbejdet med betalingsbalancen planlægges en kritisk gennemgang af udenrigshandelsstatistikken, og de registreringer der er kilde til statistikken.
Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om løbende registrering.
Grønlands Statistik vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne. Dette er særligt relevant, hvis en ny lovgivning om ydelser til arbejdssøgende vedtages. Lovgivningen vil medføre forskellige ydelser til personer, som er aktivt jobsøgende og personer som ikke er jobparate eksempelvis fordi de er langtidssyge.
3.13 Socioøkonomisk befolkningsregnskab
DREAM er en uafhængig statslig institution, som udvikler, et socioøkonomisk befolkningsregnskab, hvor alle personer i folkeregisteret henføres til én arbejdsmarkedskategori. nationaløkonomiske analyseværktøjer og metoder. I forbindelse med de holdbarhedsmodeller, som DREAM har udarbejdet for Grønland, udvikles der en statistik over arbejdsmarkedstilknytning
Befolkningen opdeles i grupper efter tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. nedenstående:
· Beskæftigede uden nærmere angivelse
· Beskæftigede studerende med uddannelsesstøtte
· Personer på barselsdagpenge
· Delvist beskæftigede, arbejdsmarkedsydelse
· Ledige, arbejdsmarkedsydelse
· Ledige, majoriaq
· Studerende uden uddannelsesstøtte
· Øvrige uden for arbejdsstyrken
Grønlands Statistik vil på denne baggrund senere udgive en opgørelse over familiers socioøkonomiske status.
Statistikken skal indgå i opdateringer af bl.a. Det Økonomiske Råds holdbarhedsberegninger, men har også selvstændig interesse.
3.14 Nationalregnskabet
Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2022 er det eksempelvis endelige tal for 2019, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2022 skal beregnes foreløbige tal for årene 2020 og 2021. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.
I de kommende år er der særligt fokus på at opbygge kompetence i Grønland vedrørende deflatering (fastprisberegninger) og forbedre beregningerne af de foreløbige tal, således at der undgås for store revisioner, når de endelige tal udgives. Desuden skal der fokus på at afstemme fiskeribranchen ift. virksomhedernes regnskaber. Endelig skal der skiftes basisår fra det nuværende basisår 2010 til 2015.
De offentlige finanser i Nationalregnskabet er i 2019 omkodet, så den løbende statistik over offentlige finanser i højere grad direkte kan bruges i nationalregnskabet. Det er hensigten at foretage en tilsvarende samordning mellem den generelle beskæftigelsesstatistik og beskæftigelsesoplysningerne i nationalregnskabet.
En væsentlig svaghed i nationalregnskabet vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).
Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier.
Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet. Der er imidlertid ikke i den nærmeste fremtid udsigt til, at bygningsregisteret kommer i drift. Det vil derfor muligvis være nødvendigt at igangsætte midlertidige overgangsløsninger.
Der er mindre forskelle mellem Grønlands Statistiks kriminalstatistik og Politiets årsstatistik, hvor de burde vise det samme. Politiet overgår fra 2023 til et nyt system. Når data kan trækkes fra det nye system, er det aftalt, at Grønlands Statistik og Politiet samordner udgivelserne. Det skal aftales, hvad henholdsvis Politiet og Grønlands Statistik udgiver. Målet er, at der er sammenhæng mellem statistikkerne, men at der samtidig ikke udgives parallelle statistikker. En mulighed er, at Politiet udgiver basistal, mens Grønlands Statistik mere fokuserer på berigede data på personniveau til brug for forskning.
Det skal vurderes, om Grønlands Statistik kan udarbejde en offerstatistik i forbindelse med personfarlig kriminalitet. Behovet for en sådan statistik er også blevet nævnt i Grønlands Statistiks dialog med Rådet for Grønlands Retsvæsen. Desuden skal det vurderes, om der kan udarbejdes en recidivstatistik, dvs. en statistik over tilbagefald til kriminalitet efter udstået dom.
Der sigtes mod en gymnasiestatistik med opgørelser af, hvilke fag eleverne tager på hvilket niveau og med hvilken karakter. Statistikken er bl.a. relevant for at vurdere, hvor mange der opfylder optagelseskravene på forskellige videregående uddannelser.
3.17 Pensioner (evt. finansiel formue)
Arbejdet med en pensionsstatistik indgår som et af temaerne i samarbejdet med Danmarks Statistik om verdensmålene bl.a. ud fra en betragtning om at forskelle i pensionsopsparinger kan være en betydelig kilde til ulighed.
I takt med at private pensionsopsparinger i højere grad forventes at supplere offentlige pensioner, bliver det i stigende grad relevant at have en pensionsstatistik. Det forventes, at data til statistikken kan hentes i Nationalbanken, og at statistikken i høj grad kan udarbejdes efter samme skabelon som den tilsvarende danske statistik. Der skal muligvis indhentes supplerende oplysninger om pensionsopsparinger i Grønland. Det skal overvejes, om der samtidig er grundlag for en bredere formuestatistik.
En opgørelse af pensionsindbetalinger til udenlandske pensionsordninger og indestående på udenlandske pensionsordninger er også relevant for betalingsbalancestatistikken og holdbarhedsmodellen, som Dream udarbejder for Finansdepartementet.
Grønlands Statistik har været i dialog med fiskerikommissionen om fremtidige statistikker inden for fiskeriet. Desuden indgår arbejdet med bedre statistik på fiskeriområdet i samarbejdet med Danmarks Statistik om verdensmålene.
Der er pt. et ønske om, at Grønlands Statistik begynder en regnskabsstatistik for fiskeriet og evt. opbygger et satellitregnskab til nationalregnskabet som omhandler fiskeri.
Det planlægges at skifte vægtgrundlag, så vægtgrundlaget afspejler udviklingen i byggemetoder. Det kan mest hensigtsmæssigt ske med udgangspunkt i et nyt byggereglement,.
Finansdepartementet har i samarbejde med DREAM igangsat et større projekt om udvikling af et system af fremskrivningsmodeller, der kan anvendes til at vurdere den langsigtede udvikling i offentlige indtægter og udgifter i Grønland.
Grønlands Statistik er kraftigt involveret i projektet. Der stilles data til rådighed gennem forskerordningen og dele af resultaterne bruges til en ny statistik om Socioøkonomisk befolkningsregnskab.
Grønlands Statistik i fremtiden får ansvaret for drift af modellerne i samarbejde med en modelgruppe med repræsentanter for Grønlands Statistik, Finansdepartementet og Økonomisk råd.
3.21 A-bidrag (underholdsbidrag)
Når alle kommuner i 2022 aflægger regnskab (regnskab 2021) i det nye regnskabssystem og efter den ny kontoplan forventes det at være muligt at lave en statistik over A-bidrag med både bidragsyder og bidragsmodtager.
Statistikken er interessant i sig selv. Desuden er den relevant for indkomststatistikken og særligt for forskellige opgørelser af fattigdom og ulighed.
4.1 Forskning
Grønlands Statistik er ifølge statistikloven bemyndiget til at drive eksternt finansieret forskning. Grønlands Statistik har kun i meget begrænset omfang udnyttet denne mulighed. I samarbejde med forskere i og udenfor Grønland har Grønlands Statistik dog medvirket til forskningsprojekter ved – mod betaling - at stille data til rådighed.
Heller ikke i den nærmeste årrække forventer Grønlands Statistik at have personaleressourcer til selv at forske. Der planlægges dog en række forbedringer for forskere, der ønsker at benytte Grønlands Statistiks data i form af bedre beskrivelser af eksisterende data og adgang til fællesnordiske data i samarbejde med de øvrige nordiske statistikkontorer.
Ultimo 2021 var der 15 ansatte i Grønlands Statistik.
5.2 Rammer i form af overenskomster og bevillinger
Grønlands Statistik er ligesom den øvrige offentlige sektor underlagt en central styring af løn og central tildeling af personaleboliger. Rammebetingelserne – sammenholdt med en stigende opgavemængde – betyder, at Grønlands Statistik i de kommende år må imødese en voksende udfordring med at rekruttere og fastholde personale med de nødvendige kvalifikationer.
5.3 Nye kompetencer
Arbejdsopgaverne i Grønlands Statistik er ændret i de senere år. Grønlands Statistik modtager i stigende grad indberetninger til statistikkerne elektronisk og offentliggørelserne sker i dag udelukkende gennem Grønlands Statistiks hjemmeside med den tilhørende statistikbank.
Grønlands Statistik har i løbet af de seneste år indgået aftale med andre styrelser under Selvstyret om samarbejde om støttefunktioner indenfor IT og administration.
Samlet set betyder ovenstående, at opgaver vedrørende bogholderi, arkivering, indtastning og indsamling af data, grafisk opsætning, IT-support og tolkning i løbet af de seneste 5-10 år er blevet væsentligt reduceret, og at kravene til personalesammensætningen i Grønlands Statistik gradvist er blevet ændret, således at næsten alle medarbejdere fremadrettet skal have kompetencer indenfor kerneopgaven statistikproduktion. Den øgede brug af elektronisk indberetning og offentliggørelse har været årsag til, at der kan produceres flere statistikker med færre medarbejdere, og at brugerne har mulighed for at udtrække mere detaljerede oplysninger end tidligere. For at denne udvikling kan fortsætte, er der brug for at fastholde og rekruttere medarbejdere med kompetencer indenfor IT, databehandling og dataanalyse.
Grønlands Statistik er opmærksom på organisationens sårbarhed overfor opsigelser og på betydningen af at kunne rekruttere ansatte med de rette kompetencer. Der skal derfor fokuseres på fastholdelse af Grønlands Statistiks nøglemedarbejdere samt på at øge Grønlands Statistiks synlighed blandt grønlandske studerende med henblik på at tiltrække dygtige medarbejdere.
Et fagligt udviklende arbejdsmiljø anses som centralt i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere. Grønlands Statistik skal skabe rammerne for at medarbejderne kan tage ansvaret for egen faglig udvikling.
Dagligdagen skal indeholde afvekslende opgaver. Udover de løbende drifts-opgaver skal der være tid til at arbejde med prioriterede udviklingsprojekter evt. i samarbejde med forskere, studerende samt analytikere ansat i den offentlige administration.
Grønlands Statistik skal understøtte medarbejdernes engagement ved at tilbyde attraktive muligheder for efteruddannelse, deltagelse på konferencer og anden kompetenceudvikling. Aktiviteter af denne art prioriteres med udgangspunkt i nærværende virksomhedsprogram.
Den specialiserede faglige udvikling kan ske gennem kurser hos de nordiske statistikkontorer og eventuelt andre internationale samarbejder for nationale statistikkontorer. I samarbejde med centraladministrationens kursusafdeling og lokale uddannelsesinstitutioner skal det desuden undersøges, om der kan skabes tilstrækkelig interesse for, at også mere specialiserede uddannelsesbehov kan tilbydes lokalt. Oplæring i brug af de nødvendige IT-redskaber kan i dag i stort omfang tilgodeses gennem E-learning.
Det grønlandske uddannelsessystem er kun i meget begrænset omfang rettet mod at udvikle de kompetencer, som Grønlands Statistik efterspørger. En meget lille del af gymnasieeleverne vælger matematik på højt niveau, og på de videregående uddannelser i Grønland kræver det et aktivt tilvalg i forbindelse med valgfag, opgave og specialeemner at udvikle de kompetencer, som Grønlands Statistik efterspørger.
Grønlands Statistik ønsker at øge sin synlighed på uddannelsesinstitutionerne ved at deltage i undervisningsforløb, afholde kurser og medvirke i vejlednings-forløb i forbindelse med opgaver. Grønlands Statistik vil desuden løbende søge praktikanter både blandt studerende i Grønland og blandt grønlandske studerende i Danmark.
Grønlands Statistik vil gøre beslutningstagerne opmærksomme på, at det grønlandske uddannelsessystem savner fokus på undervisning i IT, matematik og naturfag allerede fra folkeskoleniveau.
På Grønlands Statistiks hjemmeside er der oprettet et særligt afsnit for studerende bl.a. med ideer til emner i forbindelse med større opgaver på de videregående uddannelser.
Grønlands Statistik har tidligere haft studentermedhjælpere ansat til indtastningsopgaver, indsamling af data mv. Med den øgede digitalisering er mange af disse arbejdsfunktioner faldet bort, hvorfor Grønlands Statistik ikke længere søger studentermedhjælpere til disse funktioner. Grønlands Statistik er fortsat interesseret i at ansætte studentermedhjælpere, men det er i højere grad med henblik på fremtidig rekruttering. Kravene til potentielle studentermedhjælperes faglige kvalifikationer er væsentligt forøget i forhold til tidligere. Desuden er nødvendigt at fremtidige studentermedhjælper har intentioner om at arbejde i Grønlands Statistik i flere år.
5.6 Konsulenter og ansatte udenfor Grønland
Grønlands Statistik har i dag 2 faste medarbejdere ansat med bopæl udenfor Grønland. Medarbejderne udenfor Grønland har været ansat i Grønlands Statistik i hhv 15 og 20 år. Ansættelser udenfor Grønland har været nødvendig på grund af rekrutteringssituationen.
Fremadrettet er det naturligvis målet, at nye medarbejdere skal arbejde fra kontorerne i Nuuk. På grund af problemer med at rekruttere lokalt kan det imidlertid være fornuftigt i perioder at supplere med kortidsansættelser udenfor Nuuk eller at bruge konsulenter fra de øvrige nordiske statistikkontorer fremfor at anvende ressourcer på at oplære personale, der kun opholder sig kort tid i Grønland.
Nationalregnskabet og betalingsbalancen udarbejdes i dag med konsulent-bistand fra Danmarks Statistik. Områderne kræver en så omfattende specialviden, at der også i årene fremover kalkuleres med løbende bistand fra Danmarks Statistik.
6.1 Brugerne
Gennem logning af besøg på Grønlands Statistiks hjemmeside er det muligt at følge, hvor meget Grønlands Statistiks produkter benyttes, hvilke produkter der er mest interesse for, og fra hvilke lande der søges information om Grønland.
Grønlands Statistik vil supplere besøgsstatistikkerne med undersøgelser af brugernes tilfredshed med de statistikker, de anvender. Der planlægges ikke en større brugerundersøgelse, men i stedet møder med centrale brugere i kommuner, interesseorganisationer, institutioner, forsknings- og undervis-ningsinstitutioner.
I forbindelse med den løbende undervisning i hjemmeside og statistikbanken vil Grønlands Statistik systematisk indhente deltagernes vurdering af hjemme-siden.
Det er væsentligt at gøre brugerne opmærksomme på, at ikke alle ønsker kan imødekommes pga. begrænsninger i personaleressourcer og økonomiske ressourcer, og at eventuelle ønsker til nye eller ændrede statistikker derfor som hovedregel skal indgå i bestyrelsens prioritering af statistikker, eller betales af brugerne selv.
I en lang årrække har udfordringer med at rekruttere kvalificeret personale i højere grad end bevillingsniveauet været en flaskehals i forhold til ambitionerne om forbedringer af eksisterende statistikker og start af nye statistikker.
Forudsat at rekrutteringssituationen forbedres, kan en del af de initiativer, der oplistes i ovenstående afsnit 3 - i løbet af en årrække - indarbejdes i Grønlands Statistiks årlige arbejdsprogrammer indenfor de nuværende bevillings-rammer. Nogle af de nye statistikområder vurderes dog at være så ressourcekrævende, at det forudsætter, at Grønlands Statistik tilføres øgede bevillinger i de kommende bevillingslove. En tilførsel af en tilstrækkelig bevillingsramme og rekruttering af det rigtige personale er en nødvendig, men på mange områder ikke en tilstrækkelig forudsætning. Grønlands Statistik er således på mange områder afhængig af, at der foreligger mere systematiske og ensartede registreringer som grundlag for statistikkerne.